Publicerat: 2019-11-08 08:01:51

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om STENOCARE A/S: Stenocare vil have minimum to nye cannabis-partnere - Emerald bliver den ene

Det medicinske cannabis-selskab Stenocare har fundet en ny partner til at levere cannabisolie/kapsler så der igen kan komme produkter tilbage på de danske apoteker. Det fremgik af en meddelelse torsdag eftermiddag.

Stenocare oplyser samtidig, at man har besluttet at gå efter at have minimum to leverandører efter situationen med den tidligere partner CannTrust.

"Dette er for at opnå forsyningssikkerhed, og undgå vi ender i samme situation igen (med CannTrust). Dette vil også give Stenocare et bredere produktsortiment, og patienterne flere valgmuligheder i behandlingen med medicinsk cannabis," fortæller adm. direktør Thomas Schnegelsberg i en mail til Finwire.

Problemerne med CannTrust indebar blandt andet misvisende deklaration om pesticider, og produkter produceret i lokaler, der endnu ikke var godkendt, hvilket betød, at Stenocare valgte at sætte hele sit lager i karantæne tilbage i juli og brød samarbejdet endeligt i september.

Den første udnævnte partner er canadiske Emerald, og Stenocare vil omgående indlede samarbejdet med Lægemiddelstyrelsen om at få produkterne godkendt.

Läs mer om STENOCARE A/S