Press release from Companies

Publicerat: 2018-12-11 16:21:51

Freetrailer Group A/S: Referat af ordinær generalforsamling i Freetrailer Group A/S

Tirsdag den 27. november 2018 kl. 17.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Freetrailer Group A/S, CVR nr. 28 89 19 38, på selskabets hjemsted. Alle punkter blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Til stede var aktionærer, der tilsammen repræsenterede 53,14% af selskabets samlede aktiekapital på nominelt kr. 6.899.378,25 fordelt på 9.199.171 aktier a kr. 0,75.

Hovedparten af bestyrelsens medlemmer i Freetrailer Group A/S var til stede på den ordinære generalforsamling. Den adm. direktør i Freetrailer Group A/S var til stede.

For generalforsamlingen var der fastsat følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab
  5. Valg af bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer

Ad 1: Valg af dirigent

Som dirigent valgtes advokat Nicolai Jung, der konstaterede, at den ordinære generalforsamling var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i forhold til de på dagsordenen optagne emner.

Ad 2: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Bestyrelsens formand aflagde sammen med selskabets administrerende direktør beretning for selskabets virksomhed i det forgangne regnskabsår.

Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 3: Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse

Regnskabet for 2017/2018 blev fremlagt til godkendelse.

Selskabets CFO gennemgik hovedtallene i årsrapporten med tilhørende revisionspåtegning samt det til årsrapporten hørende revisionsprotokollat.

Selskabets årsrapport for 2017/2018 blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 4: Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab

Bestyrelsens forslag vedrørende disponering af resultatet i overensstemmelse med den godkendte årsrapport blev godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 5: Valg af bestyrelse

Bestyrelsens medlemmer havde alle meddelt, at de var villige til at modtage genvalg.

Samtlige frem bestyrelseskandidater blev genvalgt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Mikael Bartroff blev enstemmigt og med samtlige stemmer valgt som formand for bestyrelsen

Ad 6: Valg af revisor

Der blev fremsat forslag om genvalg af KRESTON CM Statsautoriseret Revisionsinteressentskab som revisor for selskabet.

KRESTON CM Statsautoriseret Revisionsinteressentskab blev genvalgt som revisor for selskabet enstemmigt og med samtlige stemmer.

Ad 7: Eventuelt

Der var ingen forhold til drøftelse under eventuelt.

Da der ikke forelå yderligere, hævedes generalforsamlingen kl. 17.55.

---o0o---

Bestyrelsen


For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98


Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Läs mer hos Cision
Läs mer om Freetrailer Group A/S