Press release from Companies

Publicerat: 2019-06-03 09:00:00

Freetrailer Group A/S: Freetrailer lukker 3-årig kontraktaftale med svensk detailkæde og fortsætter den planlagte vækst

Tidligere på måneden berettede Freetrailer Group A/S om virksomhedens nye salgsstrategi med fokus på den vanlige 3-årige kontraktaftale dog uden et minimumskrav om levering af trailerantal. Salgsstrategien viser sig at være lukrativ, og en ny samarbejdsaftale er indgået med den svenske detailkæde Järnia Outlet.

”Jeg er vældig glad for vores nye samarbejde med Järnia Outlet. Dels fordi detailkædens profil og ambitioner er et rigtig godt match til Freetrailers øvrige portefølje, men også af den grund, at Järnia Outlet har en god geografisk spredning i Sverige” siger Allan Sønderskov Darré, Group CEO.

Den nye aftale medfører i første omgang en levering på 14 nye trailere fordelt på 7 lokationer rundt om i landet, og trailerne leveres med den elektroniske låseløsning Freelock, der betjenes via Freetrailers app.

”Behovet for at transportere noget fra A til B vil aldrig forsvinde, og med ændring af vores salgsstrategi kan vi understøtte vores mission om at være til rådighed over hele Sverige, da vi kontinuerligt øger vores geografiske tilstedeværelse”, siger Allan Sønderskov Darré, Group CEO

Järnia Outlet ser også frem til det nye samarbejde med Freetrailer, og både det deleøkonomiske aspekt og IT-teknologien påpeges af Kædechefen Tommy Fougner hos Järnia Outlet.

”Det smarte delekoncept om udlån af gratis trailere er en fantastisk ”Add On” service. Dertil er Freetrailers elektroniske låseløsning Freelock medårsag til, at vi har indgået et partnerskab. Freelock gør det nemt og enkelt for kunderne at booke og afhente traileren, præcis når det passer dem - og den fleksibilitet vil vi gerne tilbyde til vores kunder” Udtaler Kædechefen Tommy Fougner, Järnia Outlet.


For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98


Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Bilka, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Läs mer hos Cision
Läs mer om Freetrailer Group A/S