Press release from Companies
Published: 2026-04-22 13:08:13
Freetrailer Group A/S indkalder til ordinær generalforsamling torsdag den 7. maj 2026 kl. 16.00 på selskabets adresse i København.
Freetrailer Group A/S, CVR-nr. 28891938, indkalder hermed til ordinær generalforsamling, der afholdes torsdag den 7. maj 2026 kl. 16.00 på selskabets adresse, Dampfærgevej 10, 5. sal, 2100 København Ø.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab
5. Forslag om vedtægtsændring med bemyndigelse til udstedelse af warrants
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Deltagelse i generalforsamlingen
En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er en uge før generalforsamlingen, torsdag den 30. april 2026 kl. 16.00.
En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettigheder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
Aktionærer, som er berettiget til og som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest tirsdag den 5. maj 2026 kl. 16.00 anmode selskabet om adgang ved at sende en mail til stockholder@freetrailer.com.
Uddybelse af punkterne på dagsordenen
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsen foreslår, at den mundtlige beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår tages til efterretning af den ordinære generalforsamling.
3. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport godkendes af generalforsamlingen. Årsrapporten vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside.
4. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab
Bestyrelsen foreslår, at der ikke udloddes udbytte for regnskabsår 2025/2026, og at resultatet overføres til egenkapitalen.
5. Forslag om vedtægtsændring bemyndigelse til udstedelse af warrants
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vedtager en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter bestyrelsen bemyndiges til at udstede warrants.
Baggrund og formål
Formålet med bemyndigelsen er at styrke incitamentsstrukturen for bestyrelse, direktion og medarbejdere samt sikre fortsat tiltrækning og fastholdelse af nøglekompetencer i Freetrailer Group.
Forslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i vedtægterne med følgende hovedindhold:
6. Valg af bestyrelse
Efter vedtægterne afgår de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. Valg sker for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.
Alle fire siddende medlemmer af bestyrelsen er villige til genvalg og bestyrelsen foreslår genvalg af de fire siddende medlemmer af bestyrelsen:
7. Valg af revisor
Som led i virksomhedens fortsatte udvikling, foreslår skift af selskabets revisor til:
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Weidekampsgade 6
2300 København S
Denmark
8. Eventuelt
Der kan ikke træffes beslutning under dette punkt.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S, kontakt venligst:
Thomas Zeihlund
Group CEO
Freetrailer Group A/S
Email: thomas.zeihlund@freetrailer.com
Telefon: +45 41 50 50 00
Presse
Sara Lyngsøe
Group CMO
Freetrailer Group A/S
Email: sl@freetrailer.com
Telefon: +45 61 10 15 57
Website: www.freetrailer.com
Om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed med missionen om at gøre det nemt at reservere og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk IT-platform.
Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer-appen og elektronisk lås får Freetrailers partnere og deres kunder maksimal fleksibilitet. Som Europas største mobilitetsplatform for trailere og ladcykler har Freetrailer over 1.000.000 brugere årligt.
I august 2024 lancerede vi Mont Blanc 2027, en strategisk plan for at forbedre appen, udvide markedsandelen og styrke vores ONE Team-kultur. Strategien driver vores vækst og innovation de næste tre år.
Freetrailer Group har et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ IT-platform med globalt potentiale. Virksomheden blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR