Press release from Companies
Publicerat: 2021-05-06 10:00:00
Freetrailer Group og den norske lavprisdagligvarekæde Europris indleder et nyt samarbejde, som betyder at Freetrailers service bliver stillet til rådighed for kædens mere 260 varehuse.
Freetrailer Group har indgået en ny samarbejdsaftale med den børsnoterede dagligvarekæde Europris, om at stille Freetrailer konceptet til rådighed for kædens kunder. I første omgang bliver det varehusene i Stoa, Sørlandparken, Vågsby og Fredrikstad, hvor også kæden hovedkontor ligger, som kommer til at tilbyde gratis trailere til deres kunder, hvorefter der vil blive kigget på at rulle selvbetjeningskonceptet ud til yderligere varehuse.
"Hos Europris har vi et brændende ønske om at drive vores butikker enkelt og ligetil, hvilket vi tror på kommer vores mange kunder til gode, og med samarbejdet med Freetrailer kan vi tilbyde vores mange kunder en ekstra service i form af lån af en gratis selvbetjent trailer. Samtidig fungerer trailerne perfekt som rullende reklamesøjler i lokalområderne", siger Jon Boye Borgersen, VP Commercial hos Europris.
Philip Filipsen, CEO, Freetrailer glæder sig over det nye samarbejde, som passer perfekt ind i Freetrailers udbredelse på det norske marked.
"Jeg er glad og stolt over den nye samarbejdsaftale med Europris, som både kan være med til at markedsføre Europris i lokalområde og samtidigt give Europris kunder en 100% selvbetjent transportløsning. Der er her tale om en varehuskæde med et meget stærkt brand og en stor udbredelse på det norske marked, som vi kan tilføre vores forretning i Norge, så vi ser meget frem til at udbrede Freetrailer konceptet på det norske marked sammen med Europris," udtaler Philip Filipsen.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Philip Filipsen, CEO
E-mail: pf@freetrailer.com
Telefon: +45 40 90 17 85
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.
Med en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås gives der fuld fleksibilitet til partnerne og deres kunder, og i dag har mere end 3,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+60 samarbejdspartnere
+350 afhentningssteder
+1.900 trailere
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR