Press release from Companies
Publicerat: 2021-07-19 10:30:00
Freetrailer Group har med 613.000 udlejninger i regnskabsåret 20/21 rundet endnu en vigtig milepæl i målet om at udbrede Freetrailer deleøkonomiske platform.
Med 613.000 udlejninger i regnskabsåret 20/21 har Freetrailer Group øget antallet af udlejninger med 27% i forhold til seneste regnskabsår 19/20, hvor antallet af udlejninger udgjorde 483.095. Regnskabsåret 20/21 bliver dermed endnu et år med 25% vækst i antallet af udlejninger, således steg antallet af udlejninger fra 18/19 til 19/20 fra 388.053 til 483.095, hvilket sætter seneste års stigning på 27% i relief, og bekræfter den stigende interesse for Freetrailer deleøkonomiske selvbetjeningskoncept.
"Jeg er meget tilfreds med de opnåede resultater det seneste år, da det bestyrker min tro på, at vi er på rette vej, og at fremtiden rummer et stort vækstpotentiale. Jeg er sikker på, at vi med vores deleøkonomiske principper kan bidrage til at bæredygtighed bliver en del af alles hverdag. Samtidigt har flere og flere partnere nu erfaret, hvor stor en reklameværdi, vores koncept bidrager med. Mange eksisterende partnere har udvidet deres lokationer med flere trailere, da det både er god kundepleje og en god medieinvestering ", udtaler Group CEO Philip Filipsen.
Denne meddelelse ændrer ikke på de udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 20/21.
For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Philip Filipsen, CEO
E-mail: pf@freetrailer.com
Telefon: +45 40 90 17 85
Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.
Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet og i dag har mere end 3,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.
Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.
Fakta:
+60 samarbejdspartnere
+350 afhentningssteder
+2.100 trailere
Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.
Ticker code: FREETR