Press release from Companies

Publicerat: 2021-09-16 12:30:00

Freetrailer Group A/S: Freetrailer Group A/S og IKEA udvider med 12 nye varehuse i Tyskland

Freetrailer Group og IKEA i Tyskland udvider samarbejdet med 12 nye afhentningssteder og til en start i alt 42 udlejningsprodukter.

Freetrailer Group og IKEA Tyskland udvider nu samarbejdet i Tyskland med 12 nye afhentningssteder, hvor Freetrailers selvbetjeningskoncept vil være tilgængeligt for IKEA’s kunder.

IKEA’s varehuse i Berlin, Essen, Kaarst, Leipzig, Osnabrück, Braunschweig, Wetzlar, Mannheim, Erfurt, Hamborg og Walldorf får i løbet af de næste måneder mulighed for at tilbyde Freetrailers koncept til deres kunder, når varerne skal bringes hjem.

Freetrailer har siden september 2020 haft aktiviteter på det tyske marked via samarbejdet med IKEA i Karlsruhe. I forlængelse af de færre Corona restriktioner, er der nu lavet aftale om yderligere 12 afhentningssteder, hvilket er en god start på for den fortsatte udrulning af Freetrailer konceptet i Tyskland.

Ralf Stoltz, Country Manager i Freetrailer Tyskland glæder sig over den store interesse for Freetrailers selvbetjeningskoncept, og at der er så stor en samarbejdsinteresse fra de mange IKEA-varehuse:

"Det er glædeligt, at så mange IKEA-varehuse allerede nu, har valgt at tage Freetrailer konceptet til sig, og tilbyde vores selvbetjente transport løsninger til deres kunder. Det er en rigtig god start for Freetrailer her i Tyskland, og det lover godt for den fortsatte ekspansion på det tyske marked både i samarbejde med IKEA, men også med andre potentielle samarbejdspartnere," udtaler Ralf Stolz.

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, CEO 

E-mail:  pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Med en 100% selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet og i dag har mere end 4 millioner personer gjort brug af Freetrailers service. Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+60 samarbejdspartnere

+350 afhentningssteder

+2.100 trailere
+600.000 årlige udlejninger

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Läs mer hos Cision
Läs mer om Freetrailer Group A/S