Publicerat: 2019-12-18 13:19:09

MarketWire om Freetrailer Group A/S: Freetrailer bekræfter forventningerne til 2019/20

Freetrailer fastholder forventningerne til 2019/20, efter at de seneste seks måneder af 2019 er afsluttet med pæne resultater.Det fremgår af en meddelelse, der dog ikke løfter sløret for omsætning og indtjening. I stedet fokuserer Freetrailer på, hvor stor vækst, der har været i antallet af trailere i Sverige, Norge og Danmark.- Med de opnåede resultater er der grund til optimisme, og Freetrailer fastholder sine forventninger til en 20 pct. omsætningsfremgang for regnskabsåret 2019/2020 til 42 mio. kr., ligesom at forventningerne til årets resultat før skat fastholdes på 3,25 mio. kr., siger administrerende direktør Philip Filipsen.Selskabet vil i den kommende tid fokusere på at vokse i Skandinavien, men også internationalt. I 2020/21 ventes en vækst i omsætningen på 40 pct. til 59 mio. kr., og næsten en tredobling af overskuddet før skat til 9,4 mio. kr.Selskabets femårsplan forudser desuden en vækst i omsætningen til 80 mio. kr. i 2021/22.Freetrailer, der er noteret på Spotlight-børsen, driver en it-platfom, der giver mulighed for at leje eller låne en trailer af selskabets partnere, der blandt andet tæller Ikea, Silvan, Bilka og den svenske supermarkedskæde ICA./ritzau/FINANSRedaktion, +45 33300335, E-mail: finans@ritzau.dk

Läs mer om Freetrailer Group A/S