Publicerat: 2019-12-18 11:52:50

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om Freetrailer Group A/S: Freetrailer har øget antallet af udlejninger i Danmark med 20 procent i 2019 - også fremgang i Sverige og Norge

Freetrailer har øget antallet af trailerudlejninger med 20 procent på det danske marked i 2019, mens antallet af trailere er steget med 14 procent. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Væksten i udlejninger skal ifølge Freetrailer tilskrives den øgede anvendelse af selskabets elektroniske låsesystem, Freelock.

Også i Sverige og Norge er der fremgang for det danske selskab. I Sverige er antallet af trailere steget med 36 procent, mens antallet af udlejninger i de første fem måneder af regnskabsåret 19/20 er vokset med 40 procent.

På det norske marked er trailerparken vokset med 47 procent, mens udlejningerne er steget med 77 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

I regnskabsåret 2020/21 forventer Freetrailer, at omsætningen vokser med 40 procent til 59 mio. danske kroner, og at resultatet før skat beløber sig til 9,4 mio. kroner.

"I den nærmeste fremtid kommer vi til fortsat at fokusere på at effektivisere og udvikle vores forretningsmodel med det formål at vokse yderligere i Skandinavien såvel som international. Det gør vi ved at fokusere 100 procent på vores salgs- og markedsføringsindsatser samtidig med kontinuerligt at styrke og videreudvikle vores digitale platform," udtaler CEO Philip Filipsen i meddelesen.

Läs mer om Freetrailer Group A/S